Kære alle skytteforeninger og skytter i Holbæk kommune
Vi gentager succes fra sidste år med en kommuneskydning – så vi kan komme lidt ud og skyde og bestemt også, for at vi kan møde hinanden foreningerne imellem. Vi vil derfor rigtige gerne se jer til en kommune dyst, mandag den 7. januar 2019.
Efter alle er færdige med skydningen serveres kaffe og kage – og vi håber at der kan udveksles erfaringer og gode historier over kaffen. Regler: For at deltage i konkurrencen skal foreningen stille med 5 til 10 skytter. Resultaterne indtastes i DGI’s stævneprogram og skytterne skyder derfor i de klasser de er klassificeret i, skytter der ikke er klassificeret, klassificeres på dagen. Skytternes resultater i de enkelte klasser og discipliner, vil udløse en placerining i den klasse som skytten skyder i, disse pladscifre lægges sammen.
Den forening, der på 5 skytter har det laveste samlede pladsciffer vinder. Ved pointlighed – tælles endnu en skytte med i beregningen. Har én af foreningen med pointlighed, ikke flere skytter med, er det denne forening der vinder, da deres pladsciffer for næste skytte dermed er nul. Den enkelte skytte må kun skyde én skydning. Der skydes et almindeligt klasseprogram på 15 m riffel eller pistol, kaliber 22. Der skydes efter DGI Skydnings regler der er trykt i Skyttebogen. Der skydes om æren – der uddeles ingen præmier.
Dato: 7. januar 2019
Tidspunkt: kl 18.00 – 20.00
Pris: 20kr pr. skytte
Adressen: Jyderup skytteforening
Elmegården 58
4450 Jyderup (I kælderen under hallen)
Med venlig hilsen Svinninge, Orø, Holbæk, Jyderup og Tuse Skytteforening